• BLOG

    Distancestævner

    Der er sket meget siden April.
    Jeg har deltaget i 3 distancestævner, hvor vi har fået så skønne naturoplevelser med os, oplevet en ny konkurrenceverden, hvor venlighed, hjælpsomhed, venskab og hestens velfærd er i forreste række. Jeg har lært rigtig meget omkring konditionstræning, pulsmåling og tilrettelæggelse af træninger, som forbedrer vores form, som ekvipage.
    Jeg har fået trænet Zizanie op på 3 mdr. til at gå fra at kunne ride 17km med en fart på 8,43km/t i konkurrence til at kunne ride 21 km med en fart på 10,24 km/t og tilmed med en rigtig fin puls i vet-check. Målet er at komme op og ride med 14km/t og komme op og starte en LA næste år.
    Efteråret ser dog noget anderledes ud.
    Jeg har været igennem en rygoperation i sommers og har derfor ikke måtte ride i nogle mdr. Dette betyder at vi skal starte et nyt sted mht. træningstilstanden. En god genoptræning er altid vejen frem. Og dette har betydet masser af øvelser, som styrker coren. Dette har altid været i fokus i min træninger, da træning af coren og de små muskler omkring ryggen er alfa omega for at have en sund ryg.
    Zizanie har været redet og trænet 3-4 gange om ugen af min søde rideveninde. Zizanie er ikke i helt samme kondition, som før min operation, men det skal nok komme hurtigt tilbage i takt med at jeg må mere og mere.
    Jeg er igang med at lægge en plan for hvordan vi når opnår vores mål. Dette kræver delmål. Der er et par distancestævner tilbage i år, som jeg kan nå at deltage i, hvis alt går efter planen.