Åhhh nej… er det første man tænker når man opdager at hesten ikke går som normalt. Blikket vandrer op og ned af hestens krop og ben. Er der noget synligt eller er det mere subtilt, hvor din viden og kendskab til hesten spiller en afgørende rolle i forhold til at finde ud af hvad der er galt.
Sådan en dag havde jeg for en lille måneds tid siden.

Zizanie var lige kommet ind fra fold. Jeg trak hende ud af boksen og kunne straks mærke at der var noget galt. Jeg tog dækkenet af hende og begyndte at nærstudere hende når hun skridtede rundt. Der var noget galt omkring bagparten. Jeg fik en af pigerne fra stalden til at trække med hende, så jeg bedre kunne se hvilket ben hun haltede på.
Da jeg fandt ud af at det var højre bagben, men stadig var usikker på om hvad der udløste smerten kontaktede jeg dyrlægen. Jeg er så priviligeret at have en dyrlæge i stalden som jeg også rider sammen med.
Hun tog et hurtigt kig på hende. Benet skulle køles og hoven skulle i sæbevand flere gange om dagen, i tilfælde af at det var en hovbyld.
Vi aftalte at hvis det ikke blev bedre i løbet af et par dage, så skulle hun igennem en grundig halthedsundersøgelse. Desværre fik Zizanie det værre og værre. Jeg havde heldigvis lavet en aftale med dyrlægen for at være på den sikre side.
Ved undersøgelsen havde Zizanie en øget puls i benet, lidt varme i hoven og var en smule hævet på indvendig side af piben, hvilket hun ikke var den dag hun blev halt.
Der udover indebar undersøgelsen blokadetest, da den almindelige kliniske undersøgelse ikke viste noget. Blokadetesten gav heller ikke et entydigt resultat. Derfra gik vi videre med en ultralydsscanning af benet. Den viste heller ingenting. Næste skridt ville være røntgen, hvis der ikke var bedring inden for en uge. Øv! Den melding brød jeg mig bestemt ikke om.
Jeg fik noget smertestillende til Zizanie, som skulle tage de værste smerter. I tilfælde af at det var en hovbyld fik hun lagt en hovforbinding, som sæbevandet skulle hældes i morgen og aften. Dette var for at blødgøre hoven, så hvis det var en hovbyld kunne den komme ud.
Zizanie skulle have boksro.
Aftnen efter havde jeg en hest der stod på 3 ben og når man ser det som hesteejer, så tror man straks at det aldrig bliver godt igen. Det troede jeg i hvert fald…Dyrlægen kom ud igen. Zizanie var begyndt at få feber og benet var hævet op til hasehøjde. Dette betød et dagligt visit af doktor “Dyregod” resten af ugen, som sprøjtede hende med antibiotika. Feberen aftog med dagene, men Zizanie var ikke rengående… men så skete miraklet. 

Ydresiden af kronranden sprækkede et par centimeter og der kom en uklar gullig væske ud… Jeg jublede… jeg havde gruet for, hvad nu hvis det ikke var en hovbyld. men den tanke kunne jeg slippe.
Jeg følte virkelig at jeg havde vundet i lotto. Jeg tænker at de fleste ryttere og hesteejere kender den følelse jeg stod med, da hovbylden tonede sig frem. en lettelses suk… For jeg var slet ikke klar til at skulle af med min elskede hest gennem 17år. Efterfølgende havde vi et par check-ups af dyrlægen og jeg er atter i sadlen. Fokus er på at få hoven stabiliseret og musklerne i form igen.

Mit hestelivsråd til dig som er hesteejer.

1. Tjek jævnligt din hest efter for sår, puls i ben og varmeforskelle i hovene.
2. Tjek jævnligt din hests temperatur. Det er rart at vide hvad din hests normaltemperatur er, når uheldet er ude. Nogle gange kan det nemlig tages i opløbet. Samtidig kan det give dyrlægen et pejlemærke af hvor slemt det står til.
3. Sidst men ikke mindst, lad være med at gå i panik, brug almindelig sund fornuft og rådfør dig med din dyrlæge.