BLOG

forår og insekter i luften

Vi har nu haft skønt vejr i lang tid med dejlig varme og mange solskinstimer… Dette har selvfølgelig været lækkert. Dog har jeg bemærket at insekterne er fulgt med. Da jeg og hestene bor i Silkeborg, som er kendt under navnet Søhøjlandet og dermed myggenes paradis er  Zizanie blevet pakket ind i et insektdækken og fluemaske, samt blevet sprøjtet med diverse medikamenter for at undgå bid fra myg, andre bidende insekter og pågående fluer osv. Figaro går i en løsdrift og er pt. ikke så hårdt ramt. Jeg var i weekenden på jagt efter en “all around” insektmiddel hvilket jeg også fandt. Men så er prisen godt nok også skruet op og jeg er ikke sikker på om jeg bryder mig om den kemi, som der følger med i mange af de produkter man kan købe. Der er heldigvis alternativer på markedet, som er mere naturlige. Men hvorfor ikke prøve at lave sin egen som er meget billgere og ufarlig? Jeg har derfor søgt lidt på nettet og har fundet flere opskrifter. Men vælger at lægge den op jeg fandt fra Horseconsult.com
Effekten på denne opskrift, garantere de ikke for, men jeg tænker at den skal prøves af på både Zizanie og Figaro. Der er i hvert fald sparet en del kr. hvis det har en god virkning.
Derudover, så har jeg erfaret at er der færre insekter tidligt om morgenen, så luk gerne din hest tidligt på fold og tag den ind før insekterne bliver for trælse.

Insektspray

  •  1/3 del eddike
  • 2/3 dele vand
  • saft fra 3 citroner
  • pebermynteolie

Dette hældes op i en forstøverflaske og rystes godt.
Der rådes fra horseconsult.com til at hvis man har en skimmel at der bruges hvid eddike.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *